Flere kvinder dropper p-pillerne til fordel for en hormonspiral. Nu viser en ny spørgeskemaundersøgelse, at 56 procent af kvinder med hormonspiral i alderen 15-26 år ikke har fået de korrekte oplysninger fra deres praktiserende læge. Juridiske eksperter mener, at der kan være tale om et brud på sundheds- og autorisationsloven.

Af: Anna Snebang Poulsen, Lasse Schjødte Lorentzen og Lærke Grønne Nordentoft

Det har længe været kendt, at p-pillen kan være ødelæggende for kvinders mentale sundhed og kommer med risiko depression og blodpropper. Nu viser det sig, at hormonspiralen ikke nødvendigvis er det bedste alternativ, hvis man gerne vil undgå hormoner, der cirkulerer rundt i kroppen. Det sætter store krav til det sundhedspersonale, der har ansvaret for at informere kvinderne om hormonspiralens egentlige virkning.

Redaktionen har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 102 kvinder med hormonspiral i aldersgruppen 15-26 år. Her oplyser 56 procent af de adspurgte, at de er blevet oplyst af deres praktiserende læge, at hormonerne fra hormonspiralen kun virker lokalt i livmoderen.

Ifølge eksperter, er det ikke tilfældet. Det fortæller Charlotte Wessel Skovlund, der er forsker hos Kræftens Bekæmpelse, og for hende står det klart, at hormonspiralerne ikke kun virker lokalt. 

“De kliniske studier, der er lavet af producenten for at få hormonspiralen godkendt, har målt koncentrationen af hormon i blodet, efter at kvinden har fået en hormonspiral. De skriver at mere end 90% af hormonet kommer ud i hele kroppen,” fortæller hun. 

Det viser forskning fra Bayer, som er den virksomhed, der producerer hormonspiraler. 

Sidenhen har ny forskning vist, at risikoen for depression fra en hormonspiral er stor. 49 ud 1000 kvinder, der starter på en højdosisspiral vil nemlig udvikle en behandlingskrævende depression. Det er gestagen, der skaber ubalance i hormonerne, der gør, at man kan udvikle en depression.  

Netop fordi, at en stor del kommer ud i blodet bekymrer det Charlotte Wessel Skovlund, at så mange kvinder ikke oplyses om derefter. 

 ”Der er åbenbart mange, der siger, at de er blevet misvejledt. Det må skyldes, at lægerne tror, at det er sådan, det er. Jeg tænker ikke, at de lyver med vilje. Jeg tror, at de har fået den opfattelse ud fra den information, de har fået.” 

Resultaterne af redaktionens undersøgelse kommer bag på Charlotte Wilken-Jensen, der er leder af Sex og Samfunds præventionsklinik, og har som tidligere gynækolog beskæftiget sig meget med emnet.

”Jeg forstår ikke, hvis den information ikke er blevet givet, for der har været skrevet rigtig meget om de undersøgelser. Hvis lægerne ikke skulle have læst alt det, der er publiceret om det, så undrer det mig meget,” siger hun.

Ellen Christine Leth Løkkegaard, der er  klinisk professor i obstetrik og gynækologi ved Nordsjællands Hospital, har forholdt sig til undersøgelsen. 

“Jeg synes, at det er meget vigtigt. Ligegyldigt hvilken alder man har, er det vigtigt , at man har kendskab til de bivirkninger, der kan forekomme. Jeg synes, at det er vigtigt, at folk ved, hvad de kan forvente,” fortæller hun.  

Og spørger man hende, så er det en viden som langsomt er ved at indfinde sig i lægeverdenen. 

“Man kan sige, at hormonspiralen oprindeligt er blevet lanceret som om, at det kun havde lokale effekter. Det har taget lidt tid, fordi man har haft svært ved at forestille sig, at optagelsen er systematisk. Altså at det er i hele kroppen, selvom spiralen ligger nede i livmoderen, men det ved vi jo godt nu,” fortæller den kliniske professor. 

Siden 2010 har hormonspiralen hurtigt kravlet op ad ranglisten over de mest solgte præventionsmidler i Danmark. Dengang blev der solgt 30.000 på landets apoteker, og spoler man tiden frem til i dag, så er det tal mere end fordoblet. Sidste år blev der solgt lige i omegn af 67.000 på landsplan, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Sådan gjorde vi 

Redaktionen har udformet en anonym spørgeskemaundersøgelse. Formålet har været at undersøge, hvor mange af de kvindelige patienter i aldersgruppen 15-26 år, der er af deres læge, er blevet oplyst, at hormonspiralen virker lokalt i livmoderen.

Svarene er blevet indsamlet ved at redaktionen selv har været ude og opsøge mulige respondenter foran uddannelsesinstitutioner og andre offentlige steder hvor målgruppen kunne findes.

Her er undersøgelsen blevet eksponeret for i alt 288 kvinder i aldersgruppen. Af dem oplyser 102 af respondenterne, at de har en hormonspiral.

56 procent af kvinderne med hormonspiral oplyser, at de er blevet oplyst af deres læge, at den kun virker lokalt i livmoderen.

Undersøgelsen blev gjort anonym, da vi vurderede, at emnet for mange er både intimt og sårbart. Mange af kvinderne har oplyst deres kontaktoplysninger i undersøgelsen, hvilken er måden hvorpå, vi er kommet i kontakt med dem og fået bekræftet deres fortællinger. 

Større risiko for at udvikle en depression

Det har længe været kendt, at hormonel prævention kan medføre en række psykiske bivirkninger. Derfor er den seneste forskning ikke helt uvæsentlig for undersøgelsen. 

Charlotte Wessel Skovlund er også hovedforfatteren på et nyt forskningsprojekt lavet af Safe Choice, der er et forskningssamarbejde bestående af forskere fra Københavns Universitet, Nordsjællands Hospital og Kræftens Bekæmpelse. 

Her har man gennem et stort kohortestudie foretaget blandt 46.565 danske kvinder fundet frem til, at der er en betydelig sammenhæng mellem valget af hormonspiral og risikoen for at udvikle en behandlingskrævende depression.

Studiet, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet Regional Health Europe, har taget udgangspunkt i de forskellige typer hormonspiraler på markedet, som alle indeholder forskellige doser af hormonet, gestagen.

Forskelle på hormonspiralerne

Mirena indeholder 52 mg levonorgestrel. Det er en højdosis spiral som har en holdbarhed i op til 5 år.

Kyleena indeholder 19, 5 mg levonorgestrel. Det er en middeldoseret spiral som har en holdbarhed i op til 5 år.

Jaydess indeholder 13,5 mg levonorgestrel. Det er en lavdosis spiral som har en holdbarhed i op til 3 år.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen.

Studiet konkluderer, at  hormonspiralen Mirena, der har den højeste dosis hormon, kan give den større risiko for depression på sigt. De andre hormonspiraler på markedet, Jaydess og Kyleena, giver til sammenligning ikke den samme risiko for udvikling af depression. 

En ud af mange

En af de kvinder, der har fået at vide, at hormonerne kun virker lokalt, er 24-årige Kristine fra Nordjylland. Ligesom mange andre kvinder i hendes alder, var hun startet på p-piller, men måtte finde en anden løsning, da det gav for mange psykiske udfordringer. At komme af p-pillerne beskriver hun selv som en tåge, der lettede foran hende. Derfor så hun sig nødsaget til at finde en alternativ løsning. 

Hun tog til lægen og gjorde det klart, at hun ikke ønskede prævention med hormoner, der suser rundt i kroppen. 

“Jeg fik at vide, at fordelen ved en hormonspiral er, at hormonerne bliver i underlivet og derfor ikke vil sprede sig til resten af kroppen.”

“Fedt,” tænkte hun, og valgte derfor at få en spiral. Men ligesom så mange andre, der har fået en hormonspiral, havde hun ingen ide om, hvad hun gik ind til. 

Herefter blev hun henvist til en gynækolog, som udførte opsætningen. Kristine fortæller, at hun ikke har haft mærkbare psykiske konsekvenser forbundet med spiralen, men at hun gerne ville have vidst, hvordan hormonerne fungerer. Hun havde netop ikke noget ønske om at udsætte sin krop for flere hormoner end højst nødvendigt.  

For den ledende forsker på området, Charlotte Skovlund Wessel, kommer det som en overraskelse for hende, at Kristine og flere andre kvinder, lever i troen på, at hormonerne bliver i livmoderen. 

“Det er i hvert fald ikke ukendt, blandt læger, at kvinder oplever at have bivirkninger ved at bruge hormonspiral,” fortæller hun. 

”Tiden er måske kommet til at kigge på rekommandationer igen”

I Sundhedsstyrelsen har man gennem en årrække lavet rekommandationer om brug af tilgængelige lægemidler kaldet Den Nationale Rekommandationsliste.

Det er afdelingen Indsatser for Farmakoterapi der har udarbejdet disse rekommandationer, som er lavet til organisationer, der formidler og understøtter brugen af disse lægemidler i praksis. Formålet med listen er at støtte læger, når de skal beslutte, hvorvidt de skal bruge et lægemiddel til deres patienter.

”Tiden er måske kommet til at kigge på rekommandationerne igen,” fortæller Ellen Christine Leth Løkkegaard. 

Hun er udover sin stilling som klinisk professor i obstetrik og gynækologi tilknyttet en specialistgruppe, som har været med til at lave de seneste opdateringer af Den Nationale Rekommandationsliste under afsnittet ”hormonal kontraception”.

”Almen praktiserende læger er super gode til at implementere ting, når det går ud og bliver en national anbefaling,” siger hun.

Hun henviser til, da man i 2012 fra Sundhedsstyrelsen lavede en tjekliste for effekterne af de forskellige generationer af p-piller. Her fandt man ud af, at risikoen for at få blodpropper ved brugen af de nyeste generationer af p-piller var større end de gamle.

”Jeg tænker, at man snart skal ud og sige, at hvis det er ren prævention, man skal bruge, at så er der ingen grund til at bruge en Mirena-spiral,” siger Ellen Christine Leth Løkkegaard, og fortsætter:  

”En Mirena-spiral er udviklet til at klare blødningsforstyrrelser, når man nærmer sig slutningen af 40’erne. Så måske er man lige rigeligt overdoseret, hvis man får det, når man er et ungt menneske. Der skal man altså maksimum op på en Kyleena, som er middeldoseret,” siger hun.

Hun slår dog samtidig fast, at valget af præventionsmiddel kan være enormt svært at tage stilling til, hvis man er en ung kvinde. 

”Der er nogen, som ikke kan tåle at have en kobberspiral, og heller ikke kan tåle p-piller, hvor en mindre doseret hormonspiral er den eneste type prævention, man kan komme igennem med,” lyder det fra Ellen Christine Leth Løkkegaard. 

Hormoner i systemet 

Der bliver solgt lige knap 70.000 hormonspiraler årligt. Noget af den kritik hormonel prævention får er, at hormonerne kan påvirke, hvordan man har det mentalt, fordi de påvirker hormonbalancen. En af fordelene ved at vælge lige netop hormonspiralen frem for p-piller eller minipiller er, at den virker lokalt. Den virker lokalt i forhold til den ønskede effekt; nemlig at forhindre uønsket graviditet. Hormonerne, der frigives, virker dog langt fra kun lokalt. Den placeres i livmoderen ved en gynækologisk undersøgelse og virker på sædcellerne, så de ikke når op i livmoderen eller ud i æggelederne og kan befrugte et æg. 

Men selvom virkningen er lokal, vil hormonerne stadig spredes ud i blodbanen og derfor have effekter på resten af kroppen og påvirke andre systemer, herunder humør og mental sundhed. 

En hormonspiral indeholder gestagen, som er det samme hormon, som findes i minipiller. Gestagen forhindrer sædcellerne i at trænge gennem slimhinderne og på den måde forhindre en uønsket graviditet. 

Ifølge Gabriela Rehfeld, der er vicepræsident i Dansk Selskab for Psykosomatisk Obstetrik og Gynækologi, er det et stort problem, at der ikke oplyses tilstrækkeligt om denne risiko i Danmark. Mange kvinder og piger får nemlig oplyst af deres praktiserende læge, at hormonernes virkning udelukkende er lokal og derfor ikke giver de samme bivirkninger.

“Det vigtigste er, at vi lader kvinderne tage en beslutning på et oplyst grundlag,” fortæller hun

Explainer: Sådan virker en hormonspiral 

https://youtube.com/watch?v=Mw7O1e2ygHM%3Ffeature%3Doembed

“Der er jo noget helt fundamentalt galt med den måde, vi taler om prævention til kvinder på”

En google-søgning ville fortælle 24-årige Kristine, at hormonerne spredes til blodbanerne og dermed til resten af kroppen. En google-søgning hun aldrig lavede 

”Jeg kunne jo selv have slået det op, men man stoler jo på, hvad lægen siger,” fortæller den 24-årige Kristine fra Aalborg.

Den forventning er helt legitim, for kvinder i Kristines situation bør være beskyttet af loven. 

Dykker man ned i sundhedslovens paragraf 15 og 16, så har man som patient retten til det, der kaldes for ”informeret samtykke”. Det vil sige, at man undervejs har ret at få informationer om behandlingen og om de bivirkninger, der følger med i forbindelse med at få lagt hormonspiral.

Det fortæller Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura på Aalborg Universitet. 

”Informationen skal gives i forhold til den enkelte patient, og beror på konkrete forhold. For eksempel alder, om patienten er disponeret for blodpropper og andre alternativer,” siger han og uddyber. 

”Formålet med informationspligten er at give patienten et grundlag at træffe en beslutning udfra ved valget af præventionsform. Informationen skal være dækkende og fyldestgørende.”

Andreas Peter Olesen, der er advokat og ekstern lektor på Syddansk Universitet, hvor han underviser i faget sundhedsjura, mener at der er tale om en juridisk tretrinsraket.

”Der er paragraf 15 og 16 (sundhedsloven, red.), men hvis man læser de bestemmelser, så siger det jo egentligt ikke noget direkte om ansvaret. Der står jo bare, hvad patienterne har ret til. Så det skal sammenholdes med en bestemmelse, der er i autorisationsloven paragraf 17, om at læger skal udvise omhyggelighed,” lyder det fra Andreas Peter Olesen.

Han understreger samtidig vigtigheden af, at man som sundhedsperson rådgiver patienten med den rette type information. Spørger man ham, så er det nemlig ikke helt uvæsentlig, hvorvidt lægerne har husket at informere om, at hormonspiralen ikke kun virker lokalt.

”Hvis, det er rigtigt, at det er alment kendt indenfor lægebranchen, at det ikke kun virker lokalt, så er det et lovbrud. Det strider imod autorisationslovens paragraf 17, fordi de læger, der siger, at det virker lokalt, ikke handler omhyggeligt i deres virke,” vurderer Andreas Peter Olesen. 

Han bakkes op af Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura på Aalborg Universitet. Han fortæller at det ikke er helt uden konsekvenser.

“Spørgsmål om patienten skal informeres, afgøres efter sundhedsloven og er den lov brudt, så aktiveres autorisationslovens § 17.  Patienten skal som udgangspunkt informeres om alvorlige risici, og er den information ikke givet, så udløser det kritik”

Tilbage står 24-årige Kristine, som er frustreret over, at samtalen om prævention til kvinder ikke bliver taget alvorligt nok. 

“Der er jo noget helt fundamentalt galt med den måde, vi taler om prævention til kvinder på,” siger Kristine. 

Ifølge Charlotte Wilken-Jensen, som er leder af Sex og Samfunds præventionsklinik, så er det ikke en hemmelighed, at hormonspiralen virker i resten af kroppen. 

“Der er ingen tvivl om, at der også kommer hormon ud i kroppen. Ikke lige så store mængder, som hvis man f.eks. sammenligner med p-piller, så svarer det til at tage en p-pille om måneden.” fortæller hun.  

På trods af dette mener hun stadig, at der er tale om et væsentligt problem. 

“Man skal selvfølgelig stadig oplyses, og man skal tænke over det som læge, når man taler med kvinder om prævention,” siger Charlotte Wilken-Jensen. 

Gabriela Rehfeld, der er vicepræsident i Dansk Selskab for Psykosomatisk Obstetrik og Gynækologi, er enig i dette. 

“Der er ikke ret mange mennesker, der ved særligt meget om det her emne. Det er primært gynækologerne, og de ser jo kun de patienter, som de praktiserende læger sender videre.” 

Det er ifølge Gabriela Rehfeld nødvendigt, at der bliver brugt mere tid på at afholde samtaler med kvinder, så de kan få præsenteret de muligheder, der har. 

“Vi lever ikke op til internationale standarder, når det kommer til prævention. WHO anbefaler, LARC prævention (long acting reversible contraception). Det er blandt andet p-staven, men den anbefaler man af en eller anden grund ikke rigtig i Danmark,” siger hun. 

I Norge er LARC prævention gratis for unge kvinder, og det fjerner en økonomisk bekymring, som Gabriela Rehfeld mener, at vi med fordel kunne tage ved lære af i Danmark. 

“Det giver én bekymring mindre, og det kan hjælpe rigtig meget,” fortæller hun. 

24 årige Kristine genkender dette. 

“Jeg har faktisk overvejet at få den fjernet, men jeg har alligevel givet 1200 kr. for den,” fortæller hun. 

Ingen kommentarer 

Kritikken er forelagt ‘Indsatser for Rationale Farmokoterapi’ (IRF), der har stået for udarbejdelsen af Den Nationale Rekommandationsliste. De ønskede ikke at stille op til interview.

De henviste i stedet til Sundhedsstyrelsens presseafdeling, som i et skriftligt svar skriver således:

“Formålet med rekommandationslisten er ikke at give en behandlingsvejledning, men er alene at give støtte til læger i almen praksis, når de skal træffe beslutning om valg eller fravalg af et lægemiddel inden for en given lægemiddelgruppe til en konkret patientgruppe. Der er derfor ikke tale om information til patienterne, men udelukkende information til almen praksis, som de kan bruge til at beslutte behandlingen ud fra. Det vil derfor ikke være alle fakta om behandling, der fremgår af rekommandationslisten. Der er ikke for nuværende planer om at opdatere rekommandationslisten,” skriver Lotte Bælum, som er presserådgiver for Sundhedsstyrelsen.

Lægeforeningen ønsker heller ikke at kommentere på sagen, og henviser til Dansk Selskab for Almen Medicin. 

Dansk Selskab For Almen Medicin er blevet forelagt kritikken, men ønsker ikke at kommentere sagen, da de ikke har tid. 

Ligeledes er der forsøgt at få en kommentar fra Praktiserendes Lægers Organisation, men de skriver i et skriftligt svar, at de primært beskæftiger sig med de praktiserende lægers overenskomst og arbejdsvilkår og derfor ikke kan kommentere på sagen.

Manglende muligheder på arbejdsmarkedet tvinger danske børnefamilier til at sende syge børn af sted i daginstitutioner. Forældrene ønsker ændringer, mens arbejdsgiverforeninger ser positivt på de nuværende aftaler. Alt imens har en dansk energivirksomhed ændret forældrenes rettigheder. 

Af Lasse Schjødte Lorentzen & Johan Gørtz Hørstrup 

Danske børnefamilier står ofte med et svært valg når børnene ligger syge. Skal man trodse de snottede næser og sende dem i daginstitutionen eller bør man blive hjemme og passe dem?

I en undersøgelse lavet af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, fortæller syv ud af ti dagtilbudsledere, at børn bliver afleveret, selvom de er syge eller sløje. Og det er ikke blot et problem for børnene, men også for institutionerne.

”Forældrene sender selvfølgelig ikke deres syge børn i daginstitution, fordi de har lyst til det, men fordi de er enormt pressede. Udover at det selvfølgelig ikke er rart for et sygt barn at være afsted når man er syg, men det starter også smittekæder og udhuler normeringerne,” forklarer Johnny Gaardsdal, talsperson for BUPL.

Selvom problemet umiddelbart ender i institutionerne, så starter den hos forældrenes arbejdsgiver. Forældrene er nemlig ikke blot pressede på arbejdet. De er også pressede, når der skal findes pasning til deres syge børn.

Forældrene mangler muligheder

Når barnet først ligger sygt, så skal forældre tage valget, om det hedder sygedag, eller om barnet skal af sted. Men for flere forældre, så er det ikke et valg, de selv tager, lyder det fra Forældrenes Landsorganisation, FOLA. 

“Det, vi hører fra forældrene, er at det er enormt svært at passe børnene, når de er syge. Flere får også et nej til at passe barnet, så derfor kan de næsten tvinges til at sende dem afsted. Når de ikke har andre muligheder, så er de jo nødt til det,” fortæller Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation.

I en rundspørge på Forældrenes Landsorganisations Facebook-side, havde over hver tredje af de offentlige ansatte, og hver fjerde private ansatte, har fået nej fra deres arbejdsgiver til at blive hjemme og passe deres syge barn. 

Selvom at flere forældre er omfattet af en overenskomst, som giver dem mulighed for at blive hjemme ved barnets første sygedag, så er det dog ikke altid nok ifølge sociolog og professor Thomas P. Boje. 

“Der er meget få børn, som er syge én dag, og så er de raske igen. Og de manglende muligheder for at udtage betalt sygeorlov betyder, at man kan være tvunget til enten som forældre at udtage sygedage eller at sende barnet sygt i daginstitution. Det betyder så, at de smitter både personale og de andre børn,” fortæller Thomas P. Boje. 

Selvom flere overenskomster kun giver forældrene én til to sygedage, så er der dog flere virksomheder, som har indgået mere fleksible aftale med deres medarbejdere.

Nordisk naboland kan have løsningerne

 I Danmark er det almindeligt, at forældre som regel kun har fri med fuld løn ved barnets første og anden sygedag. Retter man derimod blikket mod Sverige, så er situationen en helt anden.

 Hvis man har et sygt barn under 12 år, har man nemlig muligheden for at holde fri i op til 120 dage om året. I sygdomsperioden modtager man en kompensation på 80 procent af ens løn. Det bliver betalt af den offentlige udbetalingsinstitution Försäkringskassan, som både lønmodtagere og arbejdsgivere indbetaler til.

Det er en løsning, som man i Danmark kan lade sig inspirere af. Sådan lyder det fra arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard.

”Det er jo sådan set et reelt samfundsproblem, at man i Danmark har nogle begrænsede regler, hvad angår børns første sygedag. De fleste har en dag, nogle i det offentlige har så 2 dage, men det er jo sjældent tilstrækkeligt i forhold til at børnene så er raske,” siger Thomas Bredgaard.

Han understreger dog, at hvis der skal ske noget lignende i Danmark, så er det noget der skal ske enten ved lovgivning eller ved nye overenskomster.

“Ved overenskomstforhandlingerne, så kræver det at fagforeningsmedlemmerne slår tilstrækkeligt hårdt i bordet, og kræver det til forhandling, “ fortæller forskeren.

 Forældrene og arbejdsgivere er uenige om vilkår

Selvom der findes flere løsningsforslag, så er der stadig ikke helt enighed om, hvorvidt der faktisk er behov for ændringer. Spørger man Dansk Industri, så byder de nuværende overenskomster nemlig på gode muligheder.

“Der er mulighed for frihed ved barnets første to sygedage i de fleste overenskomster. Reglerne er aftalt mellem parterne og er overordnet set udtryk for enighed om nuværende muligheder,” fortæller Peer Laier, underdirektør i Dansk Industri. 

Spørger man forældrenes landsorganisation FOLA, er det nødvendigt at kravene snart kommer på bordet. De efterlyser ikke blot ændringer i overenskomster, men en større ændring af den måde vi kombinerer arbejdsliv og familieliv.

”Der er tale om dårlige overenskomster og familiekultur. Vi har ikke en familiekultur i Danmark. I de offentlige overenskomster har du tre timer til at finde anden pasning, hvis dit barn er sygt. Derfor er der behov for lovændringer, så vi kan få ændret kulturen,” fortæller Signe Nielsen, formand for FOLA.

Men selvom forældrene er utilfredse med den nuværende situation, så ser Dansk Arbejdsgiverforening anderledes på sagen. For selvom flere forældre efterlyser bedre vilkår og mere fleksibilitet, så mener de, at der allerede er gode muligheder.

“Vi mener, at overenskomsterne i forvejen giver forældrene gode muligheder for at være der for deres børn i den fase i livet, hvor der er behov for det. Og så er der andre muligheder, som gør det muligt at balancere sit arbejdsliv og kan bruge frit valgs-kontoen på børn og omsorgsdage i den periode af sit liv, hvor man har mere pasningskrævende børn,” fortæller Sara Margarite Otmishi, jurist hos Dansk Arbejdsgiverforening. 

Spørger man Dansk Industri, ser de heller ikke behov for ændringer, og hæfter sig ved at ændringer også kan påvirke virksomhederne negativt.

“Fravær ved børns sygdom påvirker også virksomhedernes drift, på samme måde som medarbejdernes sygdom gør. Men det er vores opfattelse, at man på de fleste virksomheder finder løsninger,” fortæller Peer Laier, underdirektør i Dansk Industri.  

Løsningerne kan dog også findes uden om overenskomsterne. For mens overenskomstforhandlingerne må vente et stykke tid endnu, har en dansk energikoncern allerede ændret vilkårene for deres medarbejdere.  

De første i Danmark

Hos energikoncernen Norlys, har man helt droppet barnets første og anden sygedag. Fra 1.marts i år, har man i stedet valgt at give de ansatte muligheden for at kunne blive hjemme i tilfælde af at deres børn er syge. Noget som energikoncernen er de første til at kunne tilbyde.  

”Jeg tror at folk kigger på Norlys lige nu ift. hvordan man kan gøre det. Om et år tror jeg der er mange som har det her. Der vil man kunne se, om det her kan løse problemet,” fortæller Casper Skatt Christensen, der til dagligt er produktionstekniker hos Norlys.

Casper Skatt Christensen er også tillidsrepræsentant i virksomheden, og har gennem en årrække oplevet, at det har et centralt samtaleemne blandt de ansatte.

Derfor gik han sammen med flere kollegaer til ledelsen for at forhandle en aftale på plads. Han fortæller samtidig, at der var flere ting som skulle gå op i en højere enhed for at få aftalen igennem.

”Ledelsen var skeptiske, men også lydhøre. Det er også interessant for dem at kunne gøre det til en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Manglende arbejdskraft gør, at man gerne vil holde fast i medarbejderne,” siger Casper Skatt Christensen.

Allerede nu oplever man, at det er et tiltag, som måske er vejen frem, fortæller Casper Skatt Christensen som beretter at der er flere større virksomheder som er interesserede i at indføre et lignende tilbud på deres arbejdsplads.

”Når dit barn er syg, så skal du passe barnet. Du skal være til stede. Jo ældre barnet bliver og jo mere selvstændige de kan være, kan man kombinere det med at man arbejder lidt ved siden af,” fortæller tillidsrepræsentanten.

Og hvis man spørger professor i arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, så vil det tilbud, som Norlys har fremsat, bidrage til samfundet på flere måder.

” Der er ingen tvivl om, at det vil give bedre trivsel samt færre syge børn, i daginstitutionerne. Der vil være mindre regelmæssig samfundssmitte, hvilket betyder at man kan bryde den negative spiral. Så vil du jo få nogle medarbejdere, som bedre trives og har en bedre balance mellem arbejde og familielivet,” fortæller forskeren.

Han understreger samtidig, at det er svært at vurdere hvordan det kan påvirke det danske arbejdsmarked, hvis flere virksomheder vælger den retning. 

Sociolog og professor ved Roskilde Universitet Thomas P. Boje, er ligeledes enig i, at et sådan tiltag vil kunne ændre på tingene, men han har samtidig også et par forbehold.  

“Jeg synes selvfølgelig, at det er godt at virksomheden laver denne ordning, men der er lidt malurt i, når man ser på hvor store overskud, de har haft. Det skulle jo ikke være sådan, at det kun er virksomheder, som har et pænt overskud, som har mulighed for at give børnefamilier de muligheder. Det bør indføres som en mulighed for alle virksomheder – store som små – med statslig kompensation,” fortæller Thomas P. Boje.

Feedbacken (både den mundtlige og skriftlige) skal komme ind på de her temaer – og så vælger I selv, hvad der ellers er relevant:

• Overordnet: Er det en god (lokal)historie?

Det er en meget fin lokal historie. Det er en historie der er i et flot og beskrivende sprog fortæller, hvordan at en tragisk hændelse, har været medvirkende til at en lokal bar i Risskov hylder dem som har mistet livet. Hvordan stamkunderne på Beefeater Pub i Risskov, ved hjælp af en mindetavle, husker på og mindes deres venner og drukkammerater. En historie der også understreger et fællesskab som ikke ses mange andre steder.

Det er også en relevant historie, da de fleste godt kan relatere til hvad det vil sige at have mistet nogle man holder af. Derfor er mindetavlen et fedt initiativ, som gør at man holder dem i ”live”.

• Vinkler: Er de klare? Skarpe nok, for skarpe? Er der belæg for vinklen?

Vinklen er: ”Jeg vil fortælle, at Beefeater Pub har en mindetavle for afdøde stamkunder, som hjælper dem med at huske dem, som de har mistet.”

Det er en god og skarp vinkel, og det er også tydeligt at se i teksten. Det bliver f.eks. underbygget ved at der fortælles: Hvor historien finder sted. Hvad der er årsagen til at de har opsat en mindetavle. Hvad det betyder for stamkunderne samt de afdødes familiemedlemmer. Og afslutter fint af med at understrege at det er op til de efterladte om de har lyst til at deres ven/familiemedlem skal have et portræt op og hænge på væggen.

Der bliver ikke fortalt irrelevante informationer. Dog bliver der lige hurtigt i anslaget nævnt, at beværtningen er tæt på Veri Sundhedscenter. Jeg er klar over at det er en del af observationerne, og hensigten er at fortælle om kontraster. Men ved ikke om det er superrelevant lige i den her sammenhæng. Der kunne man måske bare have mere fokus på at beskrive pubben yderligere.

• Observationer: Er de relevante for historien? Peger de ind i vinklen?

Vil sige at observationerne er generelt gode. Efter en kort præsentation af hvor pubben er placeret, kommer der to sektioner hvor man som læser, bliver sat godt ind i hvordan atmosfæren er. Men det er mest i artiklens indledning at der bliver observeret en masse om selve stedet.

F.eks.:

”Her kommer den klassiske værtshus-stil til udtryk, med en stor bar i mørkt træ, lamper i farvet glasmosaik og røde lædersæder. Som hos så mange andre værtshuse dufter der af røg og øl, og man mødes af lydene fra spillemaskiner fra et baglokale og kuriøse samtaler blandt stamkunderne.”

Godt fordi:

Man kan nemt leve sig ind i det. Og nemt forstille sig hvordan det er at gå ind på pubben.

Man kunne måske godt savne, at der i forlængelse af stedbeskrivelsen også er en hurtig beskrivelse af hvem Michaela Monsrud Illner er som person. Hvordan hun ser ud, hvilken type hun er. Ikke fordi det er superafgørende for artiklen som helhed.

• Citater: Bliver citaterne brugt til det, citater skal bruges til? Er de relevante? Er der en god balance mellem citater og resten af teksten? 

Citaterne er også relevante ud fra sammenhængen. Kilden bliver hurtigt præsenteret, hvorefter at hun kommer med et citat om hvorfor stedet har en mindetavle. På den måde er rammen sat. 

”Det var ejeren selv, der fandt på det. Da Sascha døde”

• Her er det måske lidt underforstået, at vi som læser skal vide hvem Sascha er, men det fungerer stadig.

Men generelt bliver der i brødteksten beskrevet f.eks. at det ikke er alle som har ønsket at komme op på mindevæggen, hvor det så bliver bakket op af et citat som er understregende.

Det bliver måske lidt lange citater, men synes at det er relevant. Og det gør ikke noget ud fra et læserperspektiv.

• Sprog: Er det klart, præcist, levende og korrekt?

Sproget er især i begyndelsen af teksten meget levende. Stedet bliver grundigt beskrevet på en måde, hvor man som læser kan danne et billede af hvordan det er at være på baren.

Efter selve præsentationen af kilden, bliver sproget mindre observant, og man flyder mere over i oplysningsrollen. Altså at der bliver suppleret til de mange citater, hvor der understreges: ”Og når man spørger Michaela om, hvad tavlen har af betydning for pubben, er hun ikke i tvivl.” Det fungerer fint, og der bliver nærmest lagt op til at citaterne skal tale for sig selv.

Generelt er sproget sammenhængende, præcist og korrekt.

Et lille mén:

” Hendes veninde er kvinden bag billedet, som har den ældste dato stående. 2017 var året, hvor veninden og stamkunden på tragisk og pludselig vis gik bort, midt på gaden, af en blodprop i lungen. 24 år gammel.”

• Umiddelbart er dette, det eneste stykke i teksten, hvor det bliver en smule rodet for læseren. Det bliver lidt snørklet. Man kunne her formulere det på en anderledes måde.
• Gøre det tydeligt hvem der er tale om. ”Kvinden bag billedet, som har den ældste dato stående”? Understrege at Sascha var Michaelas gode veninde?
• Visuelle elementer: Hvad giver det til historien?

Det eneste visuelle element i teksten er selve billedet af mindetavlen. Det er meget fint, og det er ikke behov for mere. Det kunne være et billede af Michaela måske. Nu hvor der ikke er en kæmpe beskrivelse af hende i selve teksten.

• Interviewanalyser

I forhold til interviewdelen så er det tydeligt at se at det måske ikke er den mest snakkesalige kilde som hun har fået fat på. Svarene er generelt meget kortfattede. Der bliver begået nogle dødssynder hist og her: f.eks. nogle lukkede spørgsmål og dobbeltspørgsmål. Det bliver pointeret, og der bliver generelt godt forklaret hvad hensigten har været med spørgsmålet.

• Dem der kommer her, er der så mange der er kommet i mange år?
  Altså hvor længe har det (stedet) eksisteret?
  
  

I ovenstående kan man f.eks. se hvad man nok ikke skal gøre. Spørgsmålet bliver nok en smule uspecifik, samtidig med at der derefter stilles endnu et spørgsmål, som er i en helt anden retning. Rent interviewteknisk er det ikke optimalt, men tænker at det i denne situation har ligeså meget med selv kilden at gøre-.

• Refleksionsrapporter

Det lyder til at Merle er meget reflekteret over hele arbejdsprocessen. Og at det bliver tydeliggjort, at hun har tænkt over hvordan man gebærder sig i en interviewsituation. Der bliver f.eks. understreget fra hendes sidste refleksionsrapport at hun vil være bedre til at bevare roen under hendes interview. Det virker til at have lykkedes rimelig godt. Men at interviewdelen generelt kan forberedes, hvilket nok gælder for os alle. Men hun er generelt god til at reflektere, og udtrykker hvorledes hun vil være bedre til at kaste sig ud i ting, og ikke være bange for at tingene ikke går helt efter planen.

Simone har barndommen fået et helt andet forhold til Langt fra Las Vegas. Engang var det et hit, men i dag er det helt anderledes

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.