Manglende muligheder på arbejdsmarkedet tvinger danske børnefamilier til at sende syge børn af sted i daginstitutioner. Forældrene ønsker ændringer, mens arbejdsgiverforeninger ser positivt på de nuværende aftaler. Alt imens har en dansk energivirksomhed ændret forældrenes rettigheder. 

Af Lasse Schjødte Lorentzen & Johan Gørtz Hørstrup 

Danske børnefamilier står ofte med et svært valg når børnene ligger syge. Skal man trodse de snottede næser og sende dem i daginstitutionen eller bør man blive hjemme og passe dem?

I en undersøgelse lavet af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, fortæller syv ud af ti dagtilbudsledere, at børn bliver afleveret, selvom de er syge eller sløje. Og det er ikke blot et problem for børnene, men også for institutionerne.

”Forældrene sender selvfølgelig ikke deres syge børn i daginstitution, fordi de har lyst til det, men fordi de er enormt pressede. Udover at det selvfølgelig ikke er rart for et sygt barn at være afsted når man er syg, men det starter også smittekæder og udhuler normeringerne,” forklarer Johnny Gaardsdal, talsperson for BUPL.

Selvom problemet umiddelbart ender i institutionerne, så starter den hos forældrenes arbejdsgiver. Forældrene er nemlig ikke blot pressede på arbejdet. De er også pressede, når der skal findes pasning til deres syge børn.

Forældrene mangler muligheder

Når barnet først ligger sygt, så skal forældre tage valget, om det hedder sygedag, eller om barnet skal af sted. Men for flere forældre, så er det ikke et valg, de selv tager, lyder det fra Forældrenes Landsorganisation, FOLA. 

“Det, vi hører fra forældrene, er at det er enormt svært at passe børnene, når de er syge. Flere får også et nej til at passe barnet, så derfor kan de næsten tvinges til at sende dem afsted. Når de ikke har andre muligheder, så er de jo nødt til det,” fortæller Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation.

I en rundspørge på Forældrenes Landsorganisations Facebook-side, havde over hver tredje af de offentlige ansatte, og hver fjerde private ansatte, har fået nej fra deres arbejdsgiver til at blive hjemme og passe deres syge barn. 

Selvom at flere forældre er omfattet af en overenskomst, som giver dem mulighed for at blive hjemme ved barnets første sygedag, så er det dog ikke altid nok ifølge sociolog og professor Thomas P. Boje. 

“Der er meget få børn, som er syge én dag, og så er de raske igen. Og de manglende muligheder for at udtage betalt sygeorlov betyder, at man kan være tvunget til enten som forældre at udtage sygedage eller at sende barnet sygt i daginstitution. Det betyder så, at de smitter både personale og de andre børn,” fortæller Thomas P. Boje. 

Selvom flere overenskomster kun giver forældrene én til to sygedage, så er der dog flere virksomheder, som har indgået mere fleksible aftale med deres medarbejdere.

Nordisk naboland kan have løsningerne

 I Danmark er det almindeligt, at forældre som regel kun har fri med fuld løn ved barnets første og anden sygedag. Retter man derimod blikket mod Sverige, så er situationen en helt anden.

 Hvis man har et sygt barn under 12 år, har man nemlig muligheden for at holde fri i op til 120 dage om året. I sygdomsperioden modtager man en kompensation på 80 procent af ens løn. Det bliver betalt af den offentlige udbetalingsinstitution Försäkringskassan, som både lønmodtagere og arbejdsgivere indbetaler til.

Det er en løsning, som man i Danmark kan lade sig inspirere af. Sådan lyder det fra arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard.

”Det er jo sådan set et reelt samfundsproblem, at man i Danmark har nogle begrænsede regler, hvad angår børns første sygedag. De fleste har en dag, nogle i det offentlige har så 2 dage, men det er jo sjældent tilstrækkeligt i forhold til at børnene så er raske,” siger Thomas Bredgaard.

Han understreger dog, at hvis der skal ske noget lignende i Danmark, så er det noget der skal ske enten ved lovgivning eller ved nye overenskomster.

“Ved overenskomstforhandlingerne, så kræver det at fagforeningsmedlemmerne slår tilstrækkeligt hårdt i bordet, og kræver det til forhandling, “ fortæller forskeren.

 Forældrene og arbejdsgivere er uenige om vilkår

Selvom der findes flere løsningsforslag, så er der stadig ikke helt enighed om, hvorvidt der faktisk er behov for ændringer. Spørger man Dansk Industri, så byder de nuværende overenskomster nemlig på gode muligheder.

“Der er mulighed for frihed ved barnets første to sygedage i de fleste overenskomster. Reglerne er aftalt mellem parterne og er overordnet set udtryk for enighed om nuværende muligheder,” fortæller Peer Laier, underdirektør i Dansk Industri. 

Spørger man forældrenes landsorganisation FOLA, er det nødvendigt at kravene snart kommer på bordet. De efterlyser ikke blot ændringer i overenskomster, men en større ændring af den måde vi kombinerer arbejdsliv og familieliv.

”Der er tale om dårlige overenskomster og familiekultur. Vi har ikke en familiekultur i Danmark. I de offentlige overenskomster har du tre timer til at finde anden pasning, hvis dit barn er sygt. Derfor er der behov for lovændringer, så vi kan få ændret kulturen,” fortæller Signe Nielsen, formand for FOLA.

Men selvom forældrene er utilfredse med den nuværende situation, så ser Dansk Arbejdsgiverforening anderledes på sagen. For selvom flere forældre efterlyser bedre vilkår og mere fleksibilitet, så mener de, at der allerede er gode muligheder.

“Vi mener, at overenskomsterne i forvejen giver forældrene gode muligheder for at være der for deres børn i den fase i livet, hvor der er behov for det. Og så er der andre muligheder, som gør det muligt at balancere sit arbejdsliv og kan bruge frit valgs-kontoen på børn og omsorgsdage i den periode af sit liv, hvor man har mere pasningskrævende børn,” fortæller Sara Margarite Otmishi, jurist hos Dansk Arbejdsgiverforening. 

Spørger man Dansk Industri, ser de heller ikke behov for ændringer, og hæfter sig ved at ændringer også kan påvirke virksomhederne negativt.

“Fravær ved børns sygdom påvirker også virksomhedernes drift, på samme måde som medarbejdernes sygdom gør. Men det er vores opfattelse, at man på de fleste virksomheder finder løsninger,” fortæller Peer Laier, underdirektør i Dansk Industri.  

Løsningerne kan dog også findes uden om overenskomsterne. For mens overenskomstforhandlingerne må vente et stykke tid endnu, har en dansk energikoncern allerede ændret vilkårene for deres medarbejdere.  

De første i Danmark

Hos energikoncernen Norlys, har man helt droppet barnets første og anden sygedag. Fra 1.marts i år, har man i stedet valgt at give de ansatte muligheden for at kunne blive hjemme i tilfælde af at deres børn er syge. Noget som energikoncernen er de første til at kunne tilbyde.  

”Jeg tror at folk kigger på Norlys lige nu ift. hvordan man kan gøre det. Om et år tror jeg der er mange som har det her. Der vil man kunne se, om det her kan løse problemet,” fortæller Casper Skatt Christensen, der til dagligt er produktionstekniker hos Norlys.

Casper Skatt Christensen er også tillidsrepræsentant i virksomheden, og har gennem en årrække oplevet, at det har et centralt samtaleemne blandt de ansatte.

Derfor gik han sammen med flere kollegaer til ledelsen for at forhandle en aftale på plads. Han fortæller samtidig, at der var flere ting som skulle gå op i en højere enhed for at få aftalen igennem.

”Ledelsen var skeptiske, men også lydhøre. Det er også interessant for dem at kunne gøre det til en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Manglende arbejdskraft gør, at man gerne vil holde fast i medarbejderne,” siger Casper Skatt Christensen.

Allerede nu oplever man, at det er et tiltag, som måske er vejen frem, fortæller Casper Skatt Christensen som beretter at der er flere større virksomheder som er interesserede i at indføre et lignende tilbud på deres arbejdsplads.

”Når dit barn er syg, så skal du passe barnet. Du skal være til stede. Jo ældre barnet bliver og jo mere selvstændige de kan være, kan man kombinere det med at man arbejder lidt ved siden af,” fortæller tillidsrepræsentanten.

Og hvis man spørger professor i arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, så vil det tilbud, som Norlys har fremsat, bidrage til samfundet på flere måder.

” Der er ingen tvivl om, at det vil give bedre trivsel samt færre syge børn, i daginstitutionerne. Der vil være mindre regelmæssig samfundssmitte, hvilket betyder at man kan bryde den negative spiral. Så vil du jo få nogle medarbejdere, som bedre trives og har en bedre balance mellem arbejde og familielivet,” fortæller forskeren.

Han understreger samtidig, at det er svært at vurdere hvordan det kan påvirke det danske arbejdsmarked, hvis flere virksomheder vælger den retning. 

Sociolog og professor ved Roskilde Universitet Thomas P. Boje, er ligeledes enig i, at et sådan tiltag vil kunne ændre på tingene, men han har samtidig også et par forbehold.  

“Jeg synes selvfølgelig, at det er godt at virksomheden laver denne ordning, men der er lidt malurt i, når man ser på hvor store overskud, de har haft. Det skulle jo ikke være sådan, at det kun er virksomheder, som har et pænt overskud, som har mulighed for at give børnefamilier de muligheder. Det bør indføres som en mulighed for alle virksomheder – store som små – med statslig kompensation,” fortæller Thomas P. Boje.